Spejder

Kom til spejder, få oplevelser, udfordringer og mod på mere!

KFUM spejderne i Bolund Gruppe holder til i spejderhytten på Hestemarken, Gundsølille. Gruppen har ca. 40 medlemmer.

Vi er en lille gruppe, der holder til i to dejlige spejderhytter på Hestemarken i Gundsølille. Her forsøger vi at give børnene det bedste, vi ved: Naturoplevelser, opgaver, der løses i fællesskab og den stille aftenstund ved lejrbålet.

Her er et lille indblik i, hvad vi laver:

    • Sover i shelter i januar
    • Går 25 km på årets varmeste dag
    • Pionering af et udkigstårn bare med rafter og reb
    • Finder vej med kort og kompas
    • Bliv gode venner med din GPS og find en skjult skat
    • Overlev på hiken med en presenning og et trangia-sæt
    • Stå op kl. 3 en sommermorgen og hør de første strofer af fuglenes morgenkoncert

Og sådan kan vi blive ved, men altid har vi fællesskabet i centrum for vores udfordringer.

Har du en fortid som spejder, eller lyder det vi gør bare spændende, så kom med og bliv en del af et fællesskab med formål. Vi har altid et lederjob eller to ledige, hvor du kan komme til at arbejde med kreative, fantasifulde børn, der heldigvis altid er fulde af spilopper. 

Læs mere her