Kirkerup Kirke
Adresse: Kirkerupvej 21B, Kirkerup, 4000 Roskilde
Gå på opdagelse i Kirkerup Kirke med Google Street View:
Kirkerup Kirke er en af de ældste kirker på Roskilde-egnen og er opført i omkring år 1100. Kirken er specielt berømt for sine mange kalkmalerier, som anses for klenodier i både kirke- og kulturhistorisk regi.
- Kirken har, uden tvivl, lagt navn til byen Kirkerup. ”Kyrkethorp” er nævnt i et brev til biskop Absalon i Roskilde omkring år 1176.
- Kirken har et romansk skib og kor (oprindeligt med apsis) af fråd-, kridt- og kampesten.
- Den senromanske vestforlængelse kan være underdelen af et tidligere tårn, hvis mure er ca. 1,65 m. tykke.
- Våbenhuset bruges i dag som kapel
- Tårnet som er fra 1400-tallet, er bygget i højgotik af munkesten
- Klokkerne er fra henholdsvis år 1631 og 1657
- Kirken omgives af en ringmur med indgangsport mod øst og den har en køn portal mod syd, hvorfra kirkestien går til Tågerup.
- I 1870 flyttede man indgangen fra våbenhuset i syd til tårnets vestside, formentlig for at efterligne en domkirke, hvor brudeparrene havde den lange vandring igennem kirken efter en vielse – fint skulle det være.
- Døbefonten, som er bygget af træ, er senrenæssance og fra år 1624, lavet på Anders Hatts værksted i Roskilde
- Alterbordet er fra samme tid som altertavlen. Det er bygget som en helhed.
- Altertavlen er fra 1870 og malet af Carl Thomsen.
- Kalkmalerierne, i koret, er gotiske fra år 1300-1350
- Korbuens kalkmalerier, som er de ældste, er fra midt 1100-tallet. De blev fundet og restaureret i 1897-98 af professor J. Kornerup. De tre cirkelmedaljoner, med brystbilleder af de tre kristne dyder, troen, håbet og kærligheden, fik i 1984 en lettere ansigtsløftning.
- I 1925, 36 og 45 fandt man yderligere kalkmalerier i kirken.
- Prædikestolen er i brusk-barok, med påmalet årstal 1639, og fremstillet på Snedker Brix værksted i Roskilde.
- Orglet er, leveret af orgelfirmaet Starup i 1962, med 6 stemmer, to manualer og pedal. I 1977, under den sidste restaurering af murværket, fremkom ”et nyt ansigt” et mandshovede på sydvæggen, modsvarende kvindeansigtet på nordvæggen. Disse ansigter markerer henholdsvis mand-og kvindesiden i kirken. En skik vi bibeholdt helt op til 1. verdenskrig.
- Efter reformationen (1536) tilhørte kirken Roskilde Kapitel, henlagt til Ærkedegnedømmet (fælles ejere med hovedkirken i Ågerup)
- Fra 1759-1866 ejes kirken af Østrupgaards ejere.
- I 1866 sælges kirken til 8 gårdmænd i Kirkerup, Gundsølille og Tågerup.
- Den 10. maj 1909 overgav de 8 gårdmænd kirken til menighedsrådet.
To find Roskilde hotels nearby, visit HotelsCombined