Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ung i kirken

 

Ja,  vi kan i sandhed vise og bevise, at kirken også er for de unge, selvom kirken består af gamle bøger og hvidkalkede bygninger. Og de unge elsker det hele i al sin ælde.

  • Vi er så privilegerede, at vi de sidste par år har kunnet tilbyde babysalmesang for spædbørn og deres nybagte forældre.
  • Hvert år besøger rigtig mange børn  fra 0. - 6. klasse vores kirker, dels til mini - konfirmandundervisning for 3. klasse, dels til gudstjenester og besøg ved kirkens højtider. .
  • Vi har hvert år et stort konfirmandhold, der ved 17 events besætter kirker, Sognegården, præstens bolig og ikke mindst løfter vores årlige julemarked med mange praktiske hænder.
  • Vi tilbyder hvert år en uges sommerlejr den sidste uge i skolesommerferien, - hvor de første tre dage er for familier og deres mange børn - og de næste  fem dage som et tilbud til dem, der er konfirmeret og deres venner.

Mange af vores gudstjenester er også præget af de unges kirkelige aktiviteter:

  • Babysalmesang fylder kirken hver onsdag kl.9.30
  • De meget unge indtager sammen med deres forældre kirken til ”Gud og burger” søndag kl 17, der tre gange årligt er rammen om minikonfirmation.
  • Konfirmanderne fylder kirken ved syv af deres events, samt til mange af de almindelige gudstjenester, hvor de møder op alene eller med deres forældre for at prøve almindelige gudstjenester.
  • Konfirmanderne er også hovedaktør ved tre aften-gudstjenester i Hvedstrup, samt naturligvis ved de 10 -12 konfirmationer, hvor de og deres familier kommer i deres stiveste puds og gør højmessen festlig.