Valgbestyrelse

Valgbestyrelsens overordnede opgave er, at forberede, lede og indberette resultatet af menighedsrådsvalget i menighedsrådskredsen. Der er en række konkrete opgaver knyttet til valget, og en del af disse skal løses i starten, uanset om der er aftalevalg eller afstemningsvalg i sognet. Derudover er der en række opgaver alt afhængig af, om der er indleveret en eller flere lister.

De øvrige menighedsrådsmedlemmer har pligt til at hjælpe valgbestyrelsen med dens arbejde.

Desuden kan valgbestyrelsen få hjælp til at løse visse opgaver fra kommunen. Det sker eksempelvis ved, at kommunens borgerservice modtager brevstemmer, hvis der skal være afstemningsvalg.

Valgbestyrelsen skal løbende føre alle valgbestyrelsens beslutninger ind i menighedsrådets beslutningsprotokol. Dette skal ske af hensyn til dokumentation i tilfælde af eventuelle fremtidige klager over valget.

Uanset om der er aftalevalg eller afstemningsvalg har valgbestyrelsen ansvaret for, at indberette valgresultatet til stiftsadministrationen og afslutte valget.

Formand for valgbestyrrelsen er Steen Rønne.