Barnedåb er en fest
Barnedåben markerer en festdag både for barnet, familien og hele menigheden, som får et nyt medlem.
Ved dåben bliver vi velsignet og får løftet om, at Gud altid vil følge os. 
De fleste bliver døbt, mens de er helt små, men man kan blive døbt i alle aldre. Nogle bliver døbt som voksne og andre før deres konfirmation.

Når du får et barn, er der en række praktiske ting, du skal huske. Hvis du vælger, at dit barn skal døbes, skal du lave en aftale med kirkekontoret eller præsten.

Fødselsanmeldelse

Senest 14 dage efter fødslen skal barnets fødsel anmeldes. Det kaldes en fødselsanmeldelse. Hvis en jordemoder bistår ved fødslen, foretager hun fødselsanmeldelsen. Hvis jeres barn er født uden en jordemoders medvirken, skal I selv sørge for fødselsanmeldelsen senest 14 dage efter fødslen til kirkekontoret eller præsten i morens bopælssogn. Hvis I ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, kan faren inden for 14 dage efter fødslen underskrive "omsorgs- og ansvarserklæring." Efter denne frist skal faderskabet anmeldes til statsamtet.

Navngivning

Hvis du/I ønsker at dit/jeres barn skal navngives, skal du/I udfylde og underskrive "Formular 1" om navngivning. Denne fås ved henvendelse på kirkekontoret, eller udskrives fra internettet, www.personregistrering.dk. Ønsker du/I barnet døbt efterfølgende, er det naturligvis altid muligt.

Blanketter til fødselsanmeldelse og navngivning

Blanketter til fødselsanmeldelse og navngivning kan udfyldes og udskrives fra Personregistrering.dk. De kan også sendes digitalt med digital signatur.

Godkendte navne

ankestyrelsens hjemmeside kan du finde lister over godkendte drenge- og pigenavne.

Aftal dåb

I skal henvende jer til kirkekontoret eller præsten  her i sognet, for at aftale tidspunktet. Før dåben mødes I sammen med præsten til en samtale om dåbens forløb og betydning.

Faddere

Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt med den kristne dåb. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten.  

De fleste oplever det som en stor ære og tillidserklæring at være fadder. Det mest almindelige er at vælge faddere, som du har tillid til, og som vil være en del af barnets liv i mange år.

En fadder er vidne til dåben, og skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Det vil derfor være naturligt, at en fadder går i kirke med barnet en gang i mellem, eller taler med det, om tro og kristendom. 

At fadderne i øvrigt skal tage sig af barnet, hvis der sker forældrene noget, er en skrøne. Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om du er der, eller ej. Hvis du vil lave en bindende aftale om, hvem barnet skal bo hos i tilfælde af din død, skal du i stedet oprette et såkaldt børnetestamente.

Gudmor og gudfar

En gudmor eller gudfar er den person, som bærer barnet til dåben. Der er for det meste en af fadderne. Det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer deres barn til dåben.
 

 

Læs mere om dåben på: http://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/