Gudstjeneste + konfirmandopstart

SEP
06

Gudstjeneste + konfirmandopstart


Søndag d. 6. september 2020, Kl. 16:00 til kl. 20:00
Ågerup kirke
Kristian Gylling

KONFIRMATIONS FORBEREDELSE 2020/2021 Kære kommende konfirmander, forældre, bedsteforældre og andre, der gerne vil følge jeres kommende konfirmand i konfirmandforløbet. Det er hvert år spændende at møde jer alle til konfirmandindskrivning. Men pga corona vil infomødet først finde sted d. 6. sep. kl. 16.00 til 19.00 i Ågerup Sognegård og kirke. Men inden da, skal I indskrive diverse konfirmand-data via vores hjemmeside www.kirkerupkirke.dk under KONFIRMANDINDSKRIVNING. Her skriver I også 2 ønsker for konfirmationsdag - hvis datoen allerede nu er vigtig at få på plads. OBS. Der vil være rig mulighed for at flytte rundt efterfølgende mellem de 10-12 mulige datoer, der indtil ultimo februar vil være i spil. Så for jer hvor det er af mindre betydning hvilke datoer det bliver, undlader I bare at skrive dato-ønsker, når I registrerer jeres data. Men der vil naturligvis være begrænsede muligheder på de store helligdage, hvor en konfirmationsdag efterfølges af en fridag, Vigtigt er også, at I tilmelder jer alle (unge som gamle) på Facebook ”Konfirmand 2020/21”, hvor hyggelige beskeder, reminders og detaljer løbende vil blive lagt ud. KONFIRMATIONS DATO! På ovenstående Facebookgruppe, vil jeg d.14. juni melde ud blandt de indskrevne, hvilket af jeres ønsker, der er mulige. Og i tilfælde af dage, der er overtegnet vil jeg om nødvendigt trække lod. For jer, hvor ingen af jer i husstanden er på Facebook, hører jeg gerne fra jer på min mail: kr.gylling@gmail.com D. 6. sep. kl. 16 til 19 forventer jeg at jeres konfirmand og et par eller tre fra familien møder op, da der ud over intro-gudstjeneste og burgerbuffet, vil være en masse drøftelser af program og undervisningsindhold, så I i familien på fineste vis vil kunne støtte jeres konfirmand om han/hun vil konfirmeres eller ej. Er du som konfirmand i tvivl om det overhovedet er noget, er det eneste rigtige, at deltage i forløbet indtil ultimo januar 2021, hvor vi alle i kirke og hjem tager en seriøs drøftelse, om I så synes det er noget og vil konfirmeres. Man skal da vide lidt om hvad man siger nej til - hvis man siger nej. Og et langt liv vil jo, selvom man siger nej, være fyldt med et utal af stunder, hvor det gavner, at man ved hvad der foregår i kirken, - ikke mindst når man uden tvivl vil komme til en masse dåb, bryllupper og begravelser. Konfirmationsforberedelsen hos os er opbygget i moduler og ligger udenfor skoletiden. 17 store og mindre eventets med spisning de fleste gange. Så derfor vil jeg bede jer indbetale 875 kr. på mobilepay 47135 med tydeligt konfirmandnavns nævnelse, inden vi mødes d 6. sep. Friplads er mulig, hvis sociale og økonomiske forhold fordre det. Det aftales bare med mig under fire øjne. I vil få tilsendt en endelig plan for konfirmationsforberedelsen sammen med oplysninger om første præstepunk den 18. – 20. september 2020 på Glænø-lejren nord for Kalundborg, hvor selve konfirmationsforberedelsen starter. På gensyn 6. sep. kl. 16.00 til konfirmandintroduktion i Sognegården, Ågerupvej 34 til jeres første konfirmandgudstjeneste samt efterfølgende til burgerbuffet. Guds fred og alt godt. Sognepræst Kristian Gylling, Tlf. 26732300. Mail: kr.gylling@gmail.com  PS. Den 6. sep. har I også mulighed for at ønske sognegården i Ågerup til jeres fest. Hvis der er flere, der ønsker samme dag, trækker vi lod med det samme. Dvs. når I går herfra ved I om det blev jer der kan leje

sognegården. - Kr. Himmelfartsdag og St. Bededag deles lejemålene op i to, så flere kan komme til. - En forudsætning for at leje lokalet er at du skal konfirmeres i en af vores 3 kirker.