Udgivet søn d. 29. nov 2015, kl. 18:00

Julen står for døren, selvom vi kun er i november måned, er alle forretninger og byer for længst begyndt at ”jule” med engle og guirlander.

Julen fejres i de allerfleste danske hjem. Nogle steder blandet med vemod, for julen er jo ikke uden videre en let tid for alle mennesker. Der, hvor man har mistet, eller der, hvor man har svære sorger og bekymringer at slås med, eller er ladt alene, kan det føles særlig tyngende netop i juletiden. Men de fleste steder skal man fejre julen efter eget ønske med alt det, der hører til, træ og lys og masser af mad og gaver - så mange at man skulle tro, det var os selv, der havde fødselsdag.
Så længe vi synger julesalmer og lærer vores børn at synge dem, står det i grunden ikke så dårligt til med de ukristelige danskere, som mange gerne vil påstå. For der står jo i hver eneste af disse salmer, hvad Julen drejer sig om. De handler allesammen om Jesus af Nazaret.
Inden vi går om bord i vor egen jul med al dens overflod af glæde og godt, skal vi høre om den første jul, hvordan den var for dem, der dengang var hovedpersonerne i julens drama.
Her er der måske en skarpsindig læser, som har lyst til at bemærke, at det jo bare er en legende - og at Jesu fødsel og barndom ved man i virkeligheden ingenting om.
Vi er jo så kloge! og vi kan nemt konstatere, at Jesus har levet her i verden for 2000 år siden, og at han blev ca. 33 år gammel.
Og så er der nogle, der siger, at han var et stort og godt menneske, som blev martyr for sin sag; men det er der flere der har været, så han rangerer nærmest på linie med flere af historiens andre store skikkelser.
Og svaret må lyde, at det er rigtignok at det er først Jesus som voksen mand, man ved noget om. Men det gør ikke julens fortælling mindre indholdsfyldt eller mindre sand. Og det som denne historie handler om og sigter til var aldeles ikke nogen opdigtet skikkelse eller nogen fantasifigur, men et jordisk og dødeligt menneske som dig og mig. Man kan heller ikke sige, at den verden vi møder her i denne historie er en lyserød eventyrverden udenfor det liv vi ellers lever. Det er tværtimod den usminkede virkelighed. Det er romerkejseren Augustus der skal have opkrævet skat. Det er et par fattige mennesker i en landsby i rigets yderste udkant, der er pisket til at følge kejserens bud. Det er en kvinde, der er gravid uden at være gift. Det er et nyfødt barn og en snavset stald. Og det er endelig rå og primitive hyrder på en kold mark en mørk nat.
Barnet fra Bethlehem og manden fra Nazaret er den samme dengang og nu. Når mennesker har forsøgt at gøre Jesus til politiker eller revolutionær oprører, frihedskæmper eller socialreformator eller hvad man nu vil bruge ham til, så er det fri fantasi.
Det er ham, der har bragt Guds kærlighed ind i denne verden, så det aldrig glemmes. Havde himlen ikke talt ville det hele være forblevet ubemærket. Så var han som så mange andre gode mennesker forblevet en tilfældig martyr for sin sag. Men det gjorde han ikke, han ændrede rent faktisk verdenshistorien. Det er det der er kærnepunktet i denne fortælling, og det anstødelige i den: At Gud selv må lukke vore øjne op for det Jesus har at sige os.
Vi kan stille os ligegyldige overfor Julens budskab. Så forbliver han tavs. Eller vi kan lade hans ord gælde. Så tier Gud ikke længere. Jesu liv udtrykker det modsatte af ligegyldighed. Hans liv udtrykker, at det er godt at være menneske trods lidelse og sorg.
Fra det øjeblik han kom ind i verden, er det ikke længere kun kulde og tomhed, ligegyldighed og blind tilfældighed der slår et menneske i møde. En glæde for hele folket! - men en glæde der altid er ligeså udleveret og prisgivet den nådeløse verdens ligegyldighed, som den første julenat.


Hanne Vejs Christensen

Kategorier Hanne Vejs