Udgivet lør d. 4. nov 2017, kl. 11:51

Det er stort at kunne rumme og tilgive

Når der sker et brud i vores forhold til forældre, børn og gode venner, er det altid forbundet med stor smerte, og vi har oftest en længsel efter at få helet såret igen.

Den bedste måde at blive forløst på, er at rumme den anden og tilgive. Der bruges alt for megen dum energipå et ikke tilgivet brudt kærlighedsforhold – ja, man kan decideret blive syg, hvis ikke man tilgiver og kommer videre.

I en af Jesu fortællinger er det to brødre, der på hver sin måde realiserer deres liv: den ene i sin fars fodspor og den anden med hele arven i rygsækken, ud og opdage verden til kassen er tom. Det er rimelig nemt at forstå, hvorfor en far lukker ”den fortabte søn” ind i varmen igen, når han angrende kommer retur. Sådan ville de fleste sunde forældre gøre. Men som en bror eller ven kan man næsten blive syg over at skulle rumme og tilgive det aldeles tåbelige, han har gjort. Samtidig ved vi godt, at også broderkærligheden ”tror alt, håber alt, udholder alt”. Tilgivelse er den eneste vej til at få sin bror eller ven igen. 

Gud hele tiden rummer og tilgiver os. Det handler om, at vi i dåbens renselse hele tiden er tilgivet al den egoisme og ikke-kærlighed, vi ødelægger med hver dag.

I dåben er vi altid tilgivet vore fejltrin. Da kan vi komme videre og bruge livet på det væsentlige: nemlig at dele ud af den Guds kærlighed, vi har fået. 

Kategorier Kristian Gylling