Udgivet søn d. 24. sep 2017, kl. 11:47

En gudstjeneste er UNDERLIG! Den er helt forskellig fra alt andet, vi kender: Biograf, teater, sportskamp, internet … For en gudstjeneste er IKKE underholdning.

En gudstjenesten er et stille sted, hvor man LYTTER efter noget andet end sig selv og de andre.

En gudstjeneste er et roligt sted, hvor man SER efter noget andet, end mennesker og ting.

Hvad er det så jeg LYTTER efter? Hvad er det, jeg SER efter?

Efter det, som IKKE bliver sagt! Efter det som ikke kan ses!

Det er UNDERLIGT! Ja, det er i sandhed underligt!

Men den, som kommer til gudstjeneste og åbner sit sind og sit hjerte; som lytter og ser efter det som er tavst og usynligt – hun og han vil både se og høre!

Måske er det bare ét ord eller en linje, som siges, synges eller læses. Måske er det bare noget ganske lille, der rører én dybt i hjertet.

– Og lige dér kan man måske ane en flig af Livets storhed og gavmildhed – af Guds storhed og gavmildhed – af kærlighedens storhed og gavmildhed. For Livet, Gud og kærligheden er sider af samme sag – og alle tre er usynlige og stille. De larmer ikke, de råber ikke, de kan ikke købes, de er gratis.

En gudstjeneste er, at give noget større lov til at røre ens hjerte, ens sjæl, ens sind.

Og vi går forandrede ud af kirkedøren <3 

Kategorier Gunder Gundersen