Udgivet tor d. 6. apr 2017, kl. 11:36

En kvinde døde og kom I himlen, hvor hun mødte Jesus. Jesus tilbød et gennemkig af hendes liv. Da de er færdige, udbryder kvinden: ”Der er noget, jeg ikke forstår, Jesus. I mine lette og glade tider, var der altid to fodspor – dine og mine. Men i alle de hårde og vanskelige faser er der kun ét fodspor. Hvor var du, når livet var svært?” Jesus svarede: ”Kære kvinde, i dine glade faser gik jeg ved siden af dig, men på de vanskelige tidspunkter bar jeg dig”.

Når vi ser tilbage på vort liv, husker vi sikkert personer, der har støttet og båret igennem, hvor livet var svært: lige fra første skoledag over eksaminer til situationer i ens liv, hvor det slet ikke er muligt at finde hoved og hale i noget som helst. Mange husker, hvordan et par venner eller noget familie holdt en på sporet ved skilsmisse eller et svært dødsfald, og hvordan man ved deres hjælp er kommet videre. 

På samme måde hos Jesu venner, som er dybt fortvivlede, da Jesus var blevet tortureret og slået ihjel for øjnene af dem, uden at de kunne gøre hverken fra eller til.

Og så lige pludselig opdager et par stykker af dem, at en ganske almindelig rejseledsager viser dem videre – ja, ligefrem gør et almindeligt måltid mad til et kærlighedsmåltid. Netop i spisefællesskabet – set i nadverens lys - genkender de Jesus som deres rejseledsager.

Hvis vi åbner alle vore sanser, så bliver vi hele tiden tilbudt Jesu Kristi råd og vejledning i livet. Ja, Guds kærlighed er i alle dem, vi møder i vores færden og laden. Vi skal netop stille skarpt på det - vi skal være parat til at spotte Kristi kærlighed, råd og vejledning igennem alle de mennesker, der følger os på vej.

Vi skal også selv følge på vej, vi skal støtte og trøste - vejlede og undervise.

Vi skal spise kærlighedens måltid med alle, der vil være med.     

Kategorier Kristian Gylling